Weekendture

 

Jeg har været på tre weekendture, som jeg har løst til at fortælle lidt om. En fællesnævner for dem alle er nok at jeg her virkelig har oplevet følelsen af at være anderledes, fordi man er hvid. Opmærksomhed møder man nu hele tiden. Bare vi går ud af døren her i Sumbawanga(som jeg lige pt. er på besøg i) er der som regel et par stykker af nabobørnene, som er klar til at trykke en Mzungu i hånden. Mzungu er det første ord på swahili man lære her i Tanzania. Det betyder europæer og det er ikke sjældent råbt eller sagt Mzungu når man går forbi. Det er enlig ikke ondt ment, men man kan godt blive lidt træt af det når det bliver for meget.

Den første weekendtur er den vor vi har fået mest Mzungu opmærksomhed. Det var den første weekend i Sumbawanga. Vi blev inviteret af Peter, LM missionæren hernede til en lille tur op i nogle bjerge vest for Sumbawanga for at se huler der har haft en vis religiøs betydning. Det var sammen med næsten hele Sumbawanga banden bestående af de to volentøre Heidi og Jeanette fra fremtid og håb, Heidi, Peter og så Peters søn Silas plus hans ven Egil. Det var kort sagt en rigtig hyggelig tur ude i Tanzanias smukke natur, med nogle rigtig hyggelige mennesker. På vejen hjem ville Peter købe en ged i en nærliggende landsby. Her oplevede jeg at få kraftigste opmærksomhed, fordi vi var hvide. Børnene stod simpelthen og gloede på os med store øjne, som om de insisterede på at vi var fra en anden planet. Jeg troede næsten på dem til sidst, især da jeg tog kameraet frem for at tage lidt billeder. Den magiske kasse eller hvad de har nu har troet det var, var så interessant at der blev skubbet og maset for at få at komme med på et billede og måske se sig selv, ja måske for førstegang nogensinde!



På den anden weekendtur fik vi også rigtigt meget opmærksomhed fra børn. Vi oplevede at blive fulgt af en trofast børneskare i flere timer i landsbyen Wnapembe, som ligesom Kipili ligger ved Tanganikasøen. På et eller andet tidspunkt tænkte jeg, nu må børnene da snart syntes at det er uinteressant at rende os Mzunguer i hælende hele tiden, men det syntes de åbenbart ikke. Vi var i byen fordi Knud skulle have et møde med evangelisten og fik så lov til at komme med. Imens han havde sine møder rendte vi rundt og kiggede os omkring i byen. Det var også en rigtig dejlig tur. Især den flotte sejltur til og fra landsbyen satte jeg meget pris på.              

Den sidste weekendtur var i sidste weekend til en indvielsesfest af en KFS i en nabolandsby til Kipili. Udover den forfærdelige ”sube steg og is” orgel lyd der helst skulle spilles til alt der foregik inklusiv velsignelse af lederne(se billede) så gjorde det også stort indtryk på mig at vi skulle sidde ved højbordet. Det indebar at vi fik først mad, krydret ris og vigtigst af alt kylling. Jeg ved ikke helt om vi skulle sidde der fordi vi var wazungu eller bare gæster, som man ære meget, men det var i hvert fald en surrealistisk oplevelse at blive sat på en pilestat og blive behandlet anderledes.  

Hilsen Anders



Billed fra den første tur






På vej til Wnapembe



Fra indvielsesfesten