 |
| Sophie og Michael i Dar es Salaam |
Så er det sket jeg er Tanzania og sender live fra en lille netcafe nær det hus hvor vi holder til i Sumbawange. Som næsten alle tanzaniere jeg har mødt er egeren meget flink og imødekommende, men kan ikke meget engelsk.
WOW Jeg har meget at fortælle siden jeg tog fra Danmark. Der har været rigtig mange oplevelser og indtryk som vi, Sophie min rejsefælle og jeg har skulle forholde os til. Nu ved jeg godt at det er en klassisk kliche at sige at turen her til har været lang, men denne gang passer det altså! Den kan absolut ikke sammenlignes med alle andre rejser jeg har været på, som har gået fra A til B. Bare det sidste stykke af turen, fra Mbaya til Sumbawanga, er et blogindlæg for sig selv. Det brager og rumle når man i ti timer køre på en humpet grusvej med huller større end tekopper, men man kan godt vende sig til det skulle jeg hilse og sige. Kort beskrevet har vi taget flyet fra Kastrup til London og derfra til Dar es Salaam, som er den største by her i Tanzania. Vi ankom om morgenen og brugte så dagen på at køre rundt med taxachaufføren Michael for at se byen og købe tanzanisk simkort og taletid. Næste dag tog vi bussen til Mbaya. Det gik fint nok indtil vi holdte for at spise frokost. Vi havde selvfølgelig ikke lige forstået at når bussen dytter så betyder det at den kører. Så vi måtte løbe efter den og råbe den op. Heldigvis fik vi med hjælp fra en dyttende bus og opmærksomme tanzaniske børn fanget chaufførens opmærksomhed og kom med videre. På køreturen kom vi også igennem Mikumi nationalpark og her så vi blandt andet elefanter(se billede).
Efter en nats søvn i Mbay tog vi som før nævnt med bussen til Sumbawanga, hvor vi blev mødt af Knud og Heidi. Det var nu lidt befriende at se Knud og Heidi stå ved togstationen og byde os velkommen. En lang rejse var overstået.
Den bedste oplevelse ved at komme herned har været mødet med de mennesker, som er hernede. Det gælder både de etniske danskere og tanzanierne. Jeg har virkelig følt mig velkommen. I det hus vi holder til kommer der konstant forskellige mennesker som enten skal snakke med Knud eller Mamamerne som er afrikanske damer der driver en lille boghandel og har forskellige andre opgaver. De hilser alle sammen varmt og griner lidt når vi prøver at fremvriste svarende på hilsnerne på swahili. Man føler at her kommer man hinanden ved og det er en stor fordel når man som os finder sig selv i et land og kultur som man ikke kender så meget til.
Vi er i Sumbawanga i en uge fordi vi skal lære det grundlæggende ved swahili. Det er meget hårdt for to ikke sproglige studenter at lære et helt nyt sprog fra bunden, men grammatikken er ret logisk så vi er ved godt mod!
Hilsen Anders
Her lidt udvalgte billeder, med tilhørende billedtekst:
 |
Mikumi nationalpark |
 |
Jeg har nok haft den opfattelse at det næsten aldrig regner i Afrika, men det har næsten regner hver dag siden vi kom herned. Det er dog kun med små korte regnskyld af gangen. Her er det ca. 20 minutter efter vi er landet i Dar es Salaam. |
 |
Et klassisk syn på turen ind i landet har været de små ler og murstens huse med stråtag. Jeg har til tider haft en magtesløs følelse ved at mødet med den fattigdom vi har set. |
 |
| En almindelig shop i Tanzania |
 |
| Vi har også været på rundvisning på bibelskolen i Sumbawanga, som jeg senerehen skal arbejde på, her stødte vi bandt andet på de her små søde børn. |
