Hej alle sammen
Så fik jeg endelig lavet et blogindlæg igen. Jeg har haft problemer med at komme ind på bloggen i en periode, men nu er den her og der er sket rigtigt meget siden sidst!
Det helt store er at jeg har flyttet til Sumbawanga og har boet her i snart en måned. Her har jeg overtaget Heidis job som engelsklærer på en secondary skole og computerlærer på bibelskolen. Jeg bor alene i Knuds hus her i Sumbawanga, men alene er nu så meget sagt. Der er masser af liv om dagen fordi to mamma’er bestyrer en bog- og bibelbutik. De hjælper også med at vaske mit tøj, byder mig hele tiden på mad og gør rent i ny og næ. De kan ikke et ord engelsk så når mit swahili ikke rækker længere bliver der kommunikeret ved hjælp af håndtegn og store fagter. Hvis det går helt galt kan vi altid kalde på en af drengene som bor ude bagved. De snakker udmærket engelsk. Jeg besøger tit drengene om aftenen eftersom de tit hjælper mig med at oversætte et par engelske sætninger. De er rigtige hyggelige at snakke med også om andre ting end det tanzaniske skolesystem og kiswahili.
 |
| Et udvalg af bibelskole eleverne. Billedet er taget på en udflugt op til to nærliggende bjerge, hvor der stadigvæk ses tegn på traditionel gudedyrkelse, som Peter tog os ud på. |
Mit arbejde på secondary skolen finder jeg meget udfordrende idet at eleverne ikke rigtigt kan noget engelsk i forvejen. Al undervisning i Secondary skolerne her i Tanzania skal i princippet foregå på engelsk, men sådan er det ikke i praksis. Det der bliver skrevet på tavlen er engelsk, men de yngste elever i ”form one” og ”form two” forstår ingenting hvis ikke læreren underviser på swahili. Jeg underviser en form one klasse på engelsk og swahili. Det jeg kan forberede oversætter jeg i forberedelsesfasen. Det betyder at jeg bruger rigtigt meget tid på at forberede mig, men lærer en masse swahili samtidigt.
Undervisningen på bibelskolen går noget bedre. Der er som regel en eller to af eleverne der kan nogenlunde engelsk og jeg viser dem hvad de skal gøre på min egen computer først. Det er rigtigt sjovt at se dem opdage, hvad en computer kan, men det kræver også tålmodighed. Nogen af dem har en tendens til når de har lavet noget, at læne sig tilbage i stolen og beundre deres veludførte arbejde. Det er nu noget af et syn at se fem voksne mænd sidde med armene om hinanden og kigge tilfreds og anerkendende på et word-dokument med en overskrift med store bogstaver og en sætning nede under i kursiv. Det er jo Afrika.
Den bedste stund i ugen er mandag og tirsdag fra klokken 12 til 14 for der hygger jeg mig over ved Anne-Lene og Peter i pausen imellem mine timer på bibelskolen. Jeg glæder mig altid til at bare slappe af i deres sofa, få noget ordentligt mad og ikke mindst at nyde deres rare selskab. Jeg besøger også af og til Heidi og Jeanette på pigebørnehjemmet, hvor de har deres lejlighed. Det er rigtigt godt og hyggeligt at der er nogle jævnaldrende danskere her i Sumbawanga, selvom jeg af og til bliver drillet på det groveste(drilleriet er nu også flyttet til internettet. For de interesserede se et lille udsnit på heideogjeanetteisumbawanga.blogspot.com/).
Sumbawanga er en stor by, der bor måske over hundredtusind mennesker. Jeg elsker at køre rundt og opleve byatmosfæren på de mange små grusveje, som nærmest virker uendelige i antal. Byen er også omgivet af bjerge. En dag besluttede jeg mig at bestige det højeste som jeg kan se fra mit hus. Turen tog alt i alt næsten 7 timer i løb og på gå ben. Det sidste stykke af bjerget var der ikke nogen sti så jeg måtte på et tidspunkt kæmpe mig igennem tæt græs på omkring 2 meters højde. Det var virkelig en tur ud i vildnisset. Da jeg kom op på toppen var der et fantastisk panorama udsigt 360 grader rundt. Desvære havde jeg glemt mit kamera, så jeg har ingen billeder derfra.
Hilsen: Anders
